OM FORENINGEN

Handelsforeningen Østerbro

Handelsforeningen Østerbro er en medlems- og bestyrelsesdrevet forening, der samler lokale butikker, caféer, specialforretninger, sportsforeninger, kulturinstitutioner og andre erhvervsdrivende om at skabe liv, oplevelser, handel og glæde på Østerbro.

Medlemskab

Pris for medlemskab er 1.000 kr. ekskl. moms pr. år for erhvervsdrivende. Alle på Østerbro med CVR-nr. er velkomne som medlemmer, og ingen forretning er for lille eller for stor til at gøre en positiv forskel i lokalmiljøet.

Medlemskabet gælder for et fuldt kalenderår. Fra og med 2027 vil der blive opkrævet betaling i januar måned for det pågældende år.

Sådan melder du dig ind

Overfør betalingen til foreningens konto i Sparekassen Danmark:

Bank:
Sparekassen Danmark
Reg. nr.:
9070
Kontonr.:
1639984830

Husk at skrive virksomhedens navn og CVR-nr. i overførselsteksten, så kassereren kan registrere din indbetaling.

Spørgsmål om medlemskab? Kontakt bestyrelsen på jolanderr@gmail.com eller NL@adventurousbar.dk.

Donation

Du kan som borger donere et valgfrit beløb via MobilePay på nr. INDSÆT MOBILEPAY NUMMER. Mærk overførslen "Donation".

Skriv til bestyrelsen

Har du et andet spørgsmål, en idé eller feedback til foreningen? Skriv til hele bestyrelsen.

0 / 250 ord

Skriv til kassereren

Har du et spørgsmål om medlemskab eller betaling? Skriv direkte til kassereren.

0 / 250 ord

DOKUMENTER

Vedtægter og andre dokumenter fra foreningen.

Medlemsfordele

Kun synligt for medlemmer. Log ind som medlem for at se dem.

Fordele ved at være medlem af Handelsforeningen Østerbro

BESTYRELSEN

Bestyrelsen består fra og med 2026 af medlemmer fra det lokale erhvervsliv på Østerbro.

FormandRuben Sebastian JolanderRosetta Østerbro
BestyrelsesmedlemLasse VærebroTrianglen 7 Vinbaren
BestyrelsesmedlemRyan Johnson LaursenB93
BestyrelsesmedlemNikolaj LæsøeAdventurous Bar Catering
BestyrelsesmedlemMalene Kragh OhmsenArt Vert
SuppleantLouise ToftØstre Gasværk Teater m.fl.

POLITIK

Parkeringsudfordringer på Østerbro

Handelsforeningen Østerbro tog i 2026 del i arbejdet for at forbedre parkeringsforholdene på Østerbro. Handelsdrivende og butikker har mistet besøgende ved, at parkeringsforholdene er blevet forværret over de seneste år.

Formand for bestyrelsen i Handelsforeningen Østerbro, Ruben Sebastian Jolander, var i april 2026 i Berlingske i et helsides-interview, hvor Ruben fortalte, at forværringerne har medvirket direkte til, at bl.a. små niche-butikker har mistet faste kunder. Og når niche-butikkerne mister kunder, dør den store diversitet i det lokale butiksliv, som Østerbro lever af.

Handelsforeningen har i foråret 2026 desuden givet udtryk for udfordringerne til Andreas Keil, Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsborgmester på Københavns Rådhus, på et møde på Rådhuset mellem foreningens formand og Keil.

I juni 2026 besluttede man på Rådhuset at arbejde konkret for at tilgodese erhvervslivets udfordringer ved f.eks. at løfte 300 nye parkeringspladser i bybilledet.

I september 2026 opstod en ny udfordring: et budgetforslag fra Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, støttet af Alternativet, lægger op til at fjerne samtlige 122 parkeringspladser på Nordre Frihavnsgade. Forslaget kommer, efter at gaden i 2018 blev ombygget til cykelgade for knap 29 mio. kr. — en ombygning, der hverken gjorde cyklisterne trygge eller reducerede biltrafikken som ønsket, og som kommunen i 2025 måtte fratage sin cykelgade-status. Ruben Sebastian Jolander advarer om, at endnu et indgreb uden en ordentlig konsekvensanalyse kan skade butikslivet på gaden hurtigere, end man kan nå at finde en ny parkeringsplads. Handelsforeningen inviterer derfor til borgermøde d. 9. september kl. 18.30 på Ingrid Jespersens Gymnasieskole, hvor alle politiske partier og beboere er velkomne til at drøfte forslaget.

Læs hele artiklen hos Mig og Kbh.

Og når niche-butikkerne mister kunder, dør den store diversitet i det lokale butiksliv, som Østerbro lever af.

»Det er ikke fra slagterens, ølbryggerens eller bagerens velvillighed, at vi venter vores middag, men fra deres egeninteresse. Vi henvender os ikke til deres menneskelighed, men til deres selvkærlighed, og vi taler aldrig til dem om vores egne behov, men om deres fordele.«

Adam Smith, Nationernes velstand (1776)